Om dette arrangement
Cirkulær jul - lav julepynt af genbrugsmaterialer
Bliv inspireret til at gå på opdagelse og se muligheder i allerede eksisterende materialer, når Rikke Borg-Lauritsen viser idéer til at skabe julepynt af december måneds forbrugsaffald.
Workshoppen indledes med et oplæg om bogen og tankerne bag. Derefter kan du selv få materialerne i hænderne, lave julepynt af genbrugsmaterialer og manifestere missionen om en cirkulær og mere bæredygtig jul.
Arrangementet er for alle aldersgrupper.
Om bogen "Cirkulær jul" af Rikke Borg-Lauritsen:
Årets julebog inspirerer til at bruge utraditionelle materialer til at skabe sin egen julepynt på ægte cirkulær manér. Rikke Borg-Lauritsen ønsker at vi får øjnene op for de oversete materialer vi allerede omgiver os med i julemåneden og viser i bogen hvordan de kan bruges til at lave årets pynt.