Kvæk, kvæk, kvæææææææk
Ramasjang Redder har de forgangne år reddet bierne, havets dyr og fuglene sammen med landets børn. I år skal DR Ramasjang og landets børn redde frøerne. Vandhuller skal laves og forbedres, haletudser skal studeres og der skal males trædesten til vores grønne venner.
Og vigtigst af alt: Så skal vi lære børnene, at selvom man er lille, så kan man godt gøre en stor forskel. Og vi voksne skal ikke mindst lære af de mindste, at alle gode gerninger for naturen gælder i det store samlede regnskab.
En ting er sikkert: Det som børn i alderen 4-8 år kommer til at snakke om dette forår er: FRØER!
Frø-redder-spil
Vil DU være med til at redde frøerne? Så læs her hvordan:
- Afhent et frø-redder-spil på dit lokale bibliotek i Skanderborg Kommune.
- Først til mølle – begrænset antal
Desuden kan du fra på mandag, tage familien med på en frø-skattejagt ved dit lokale bibliotek i Skanderborg Kommune. I skal følge fem QR-koder, og efter hver kode gør Rosa fra DR Ramasjang jer klogere på fem forskellige frøer.
Læs mere her: https://bibliotek.skanderborg.dk/arrangementer/boernearrangementer/froe-skattejagt
Husk at registrere dine frø-gerninger på Ramasjang-Redder-Kortet lige her: https://www.dr.dk/ramasjang/ramasjang-redder-froerne
Klik her for at hente et diplom og bliv en vaskeægte RamasjangRedder