Vi anbefaler Atlas obscura - ”Mystiske steder i verden”
”Jeg har lige været ude at ”rejse” i 47 forskellige lande, og har virkelig oplevet meget.
I Venezuela fik jeg en lækker isvaffel med spaghettismag, sardin, laks og hvidløg. Så den her isbar er ikke for sarte sjæle eller maver. Hvis der ikke er udsolgt, kan du være heldig at de har lidt chokoladeis.
På vej hjem fra Venezuela, tog jeg et smut til Lanzarote, som er en spansk ø. Der er nemlig et mega fedt museum, I tænker nok allerede GAB!! Men det særlige ved dette museum er, at det ligger under vandet. Så på med dykkerdragten, og ned i dybet, der vil du så opleve hundredvis af statuer i menneskehøjde fordelt på havbunden.
Jeg siger kun en ting SELFIE TID”.
Det her er jo bare et meget lille indblik i en fantastisk bog for alle aldre, kan kun sige at jeg var begejstret igennem hele bogen. Nå ja, det var mine børn også. Bogen er skrevet af Dylan Thuras og er en klar bestseller i USA.
Mange hilsner fra Heidi